Forældremyndighed ved skilsmisse

Forældremyndighed reglerDet er en svær beslutning at gå fra hinanden eller blive skilt, når man har børn. Det er en stor sorg for alle parter og det kan være svært at finde sig til rette i den nye situation. Ikke mindst for børnene, som ofte skal bo to steder og kan føle sig splittet mellem de to forældre. Det er vigtigt, at man som forældre prøver at skabe så meget ro og stabilitet om situationen som muligt. Det første I kan gøre, hvis I ikke er enige om, hvordan I skal gribe den svære situation an, er at sætte jer ind i de regler, der gælder for forældremyndigheden i forbindelse med, at forældre bliver skilt, separeret eller går fra hinanden.

Fælles forældremyndighed

Når I som forældre går fra hinanden, bliver skilt eller separeret, sker der ikke ændringer i forældremyndigheden automatisk. Det betyder, at havde I fælles forældremyndighed, inden I gik fra hinanden, så er den stadig fælles. Den ændring, der sker, er, at en af jer skal være det man kalder bopælsforælder, hvorved den anden benævnes samværsforælder.

Fælles vigtige beslutninger

Selvom man som forældre har fælles forældremyndighed, behøver man ikke at være enige om alt. De store beslutninger skal I dog være enige om for eksempel:

  • Skole, fritidsordning og videreuddannelse
  • Flytning til udlandet
  • Pas
  • Større medicinske behandlinger samt operationer
  • Navnevalg
  • Værgemål
  • Religiøse forhold
  • Ægteskab
  • Risikobetonet fritidsaktivitet

Bopælsforælderen

Den forælder, som barnet har adresse ved – bopælsforælderen – kan overordnet set bestemme, hvordan barnets daglige liv forløber. Bopælsforælderen bestemmer for eksempel:

  • Valg af daginstitution
  • Den daglige omsorg
  • Flytninger indenlands (den anden forælder skal dog varsles 6 uger inden flytningen finder sted)
  • Om barnet har brug for at komme til skolepsykolog
  • Børnesagkyndig rådgivning
  • Fritidsaktiviteter

Samværsforælderen

Den forælder, som barnet ikke har adresse hos – samværsforælderen – kan kun træffe beslutninger, der har med omsorgen for barnet at gøre under samværsperioden samt fritidsaktiviteter.

Ændring af forældremyndigheden – enighed

Hvis der er enighed om det mellem jer to forældre, kan I selv ændre forældremyndigheden. Det gælder både, hvis I ønsker at få fælles forældremyndighed eller modsat, hvis I ønsker at ophæve den fælles forældremyndighed eller at overføre forældremyndigheden fra en forælder til en anden. For at ændringen sker og registreres rent officielt skal I udfylde en blanket til samme formål, og sende den til Statsforvaltningen. Den aftale I har lavet, er gældende fra det øjeblik, den registreres af Statsforvaltningen.

Ændring af forældremyndigheden – uenighed

Hvis I som forældre derimod er uenige om, hvem der skal have forældremyndigheden eller om den skal være fælles, skal I ansøge om at få forældremyndigheden ændret hos Statsforvaltningen.

  • Hvis I har fælles forældremyndighed kan den ene part søge om den fulde forældremyndighed – eneforældremyndighed. Det vil sige, at den fælles forældremyndighed ophæves.
  • Har den ene part eneforældremyndighed kan vedkommende søge om fælles forældremyndighed.

I skal dog huske at barnet i udgangspunktet har ret til samvær med begge forældrene uafhængigt af, om forældremyndigheden er fælles eller ej.

Ved gentagne ansøgninger

Hvis en forælder søger om at få ændret forældremyndigheden gentagne gange, kan sagen afvises af Statsforvaltningen. Når en sag afvises, er det som regel, fordi Statsforvaltningen vurderer at forholdene er uændrede siden sidste ansøgning eller, fordi det vurderes, at det ikke vil gavne barnet, at forældremyndigheden ændres. Det, Statsforvaltningen har mest fokus på, er at skabe ro og stabilitet for barnet og til tider gøres det bedst, når der ikke er gang i sager, der alligevel ikke vil føre til nogen ændring. Når du søger om ændret forældremyndighed skal du derfor kunne dokumentere, at barnets situation er ændret og, at situationen gør en genoptagelse af sagen relevant. Der er flere kriterier, der spiller ind når en sag skal tages op igen. For eksempel barnets alder, barnets udvikling samt tidsrummet fra sagen blev behandlet sidste gang.