Sådan bør transskribering gribes an

transskriberingTransskribering benyttes af rigtig mange virksomheder til et hav af forskellige formål. Da det ikke blot benyttes til ét formål, er der også forskellige måder at gribe det an på.

I de fleste tilfælde er det dog ikke en opgave, der bliver udført af virksomheden selv. Derimod vælger de at hyre en ekspert og konsulent inden for transskription, der kan stå for arbejdet.

Hvordan man vælger at gribe det an afhænger selvfølgelig af valget af den virksomhed, der skal stå for selve transskriberingen. De har nemlig alle forskellige processer og fremgangsmåder, der bliver benyttet i forbindelse med deres arbejde.

Hvordan griber man det bedst an?

Når du har fundet den virksomhed eller freelancer, der skal hjælpe dig med din transskribering, er næste skridt at fremsende det, der skal transskriberes. Her er der stor forskel på, hvordan det bliver grebet an af de forskellige aktører.

Fylder lydfilen ikke specielt meget, kan den som udgangspunkt sagtens sendes som e-mail. Har du et ønske om, at filen ikke bliver kompromitteret, bør der vælges en løsning, der er mere sikker end at fremsende en e-mail.

Hvis du har et krav om dette, er det vigtigt, at det gøres klart over for den potentielle opgaveaftager tidligt i processen. Det er nemlig ikke sikkert, at den pågældende virksomhed eller freelancer har et setup, der gør det muligt at leve op til sådanne krav.

Vigtigt med et veludført opgavebrief

Der er selvfølgelig ingen regler uden undtagelser, men mange virksomheder, der skal have assistance til transskribering, har ønsker til, hvordan det udføres. Er det også gældende for dit vedkommende, er det vigtigt at give aftager af opgaven et veludført opgavebrief.

Det er en fordel for begge parter, at der er styr på dette. Du er sikker på, at du får leveret et resultat, som du kan være tilfreds med, mens aftager af opgaven ikke vil være i tvivl om, hvorvidt du som kunde har ønsker til udførelsen af arbejdet.

Derfor anbefales det naturligvis, at du giver dig god tid til at udarbejde et sådant brief. Har du ikke specifikke ønsker til transskriberingen, er der selvfølgelig heller ikke noget problem i at give din leverandør frit spil.

Når du udarbejder dit brief, bør du angive, hvorvidt du har specifikke krav til formatering, om der skal angives tid på hver udtalelse m.v. Der kan være mange aspekter, der har relevans, alt afhængigt af opgavens omfang og formål. Typisk opnår du et bedre slutresultat, hvis du er konkret og detaljeret omkring, hvad du ønsker. Brug derfor lige 5-10 min. på at definere dine ønsker.