Koncept med flyttecontainere vinder frem

Flyttecontainer fra BoxitEt smart og meget anvendeligt koncept fra Boxit er ved at vinde frem. Man kan få en container, der fungerer som ekstra opbevaringsplads, placeret enten ved ens hjem, virksomhed eller eventuelt på en byggeplads. Containeren fås både i en isoleret udgave og i en ikke isoleret udgave samt i flere forskellige størrelser. Der er rigtig mange situationer, hvor en sådan container kan være en stor hjælp. Nogle eksempler er:

  • Når du skal flytte
  • Når der skal renoveres eller bygges til
  • Når du mangler plads i din virksomhed
  • Når du skal have arbejdsudstyr tæt ved dig
  • Når du skal bruge et midlertidigt værksted

Ved flytning

Det kan gøre en flytning meget mindre stressende, hvis man lejer en container, der kan stå på ens grund, mens man pakker og sorterer ud. Har du containeren i god tid før flytningen, kan du stille og roligt pakke og stille flyttekasser ud i containeren efterhånden, som du pakker dem færdige. Når du skal pakke dine ting ud i det nye hus eller lejlighed, kan du enten få containeren placeret i forhaven eller få tingene opbevaret. I begge tilfælde kan du i ro og mag hente en kasse ad gangen uden at skulle levet i et hus eller lejlighed, der er proppet til med flyttekasser. Flytter du om vinteren, kan du leje en isoleret container og derved undgå skader på dine ejendele på grund af fugt.

Ved renovering og tilbygning

Står du overfor en renovering er det en stor lettelse at kunne flytte møbler og inventar fra de berørte rum ud i en container. I stedet for at skulle leve i tætpakkede og rodede rum, mens renoveringen pågår, fordi husets andre rum pludselig skal indeholde mange flere ting, kan du anbringe det hele i en container og dermed meget bedre overskue at renoveringen pågår. Når man bygger til er det også en god ide af fjerne møbler og ting fra de tilstødende rum, så de ikke tager skade af støv og skidt. Det fine støv f.eks. fra slibning af spartlede vægge trænger ind overalt uanset afdækning. Det er svært og besværligt at skulle rengøre alt efter renoveringen. Det undgår man ved brug af en container.

Pladsmangel i virksomheden?

Står du og mangler opbevaringsplads i din virksomhed, er en container en god løsning. I stedet for at skulle leje ekstra kvadratmeter i en midlertidig periode eller være nødsaget at bygge til, kan du få en container placeret på virksomhedens grund. Containeren fås med lås og der er flere muligheder for, hvordan den kan åbnes. Har du brug for at opbevare store ting, kan du leje en container, hvor hele den ene side kan åbnes. Det er altså muligt at opbevare alt fra maskiner af en vis størrelse til kasser med kontorartikler.

På byggepladsen

Det kan være et problem at opbevare dyrt og følsomt udstyr på en byggeplads og det er tidskrævende at transporterer det frem og tilbage. Ved at leje en container med lås, har man løst problemet med tyveri fra byggepladsen, når dagens arbejde er slut. Lejer man en isoleret container, kan man i tillæg lade fugtfølsomt udstyr blive på pladsen i længere tid. Det kan spare meget tid, når de maskiner og værktøj, som skal bruges, kan være fast på byggepladsen.

Midlertidigt værksted

Som håndværker er det svært at undvære sit værksted og værktøj, når du har en længerevarende opgave et sted, hvor du ikke kan tage hjem hver dag. En container kan løse det problem. Den kan placeres ved det sted, hvor arbejdet pågår og indeholde alt det som man som håndværker har brug for. På den måde spares tid og arbejdet kan forløbe gnidningsfrit uden ophold på grund af manglende udstyr mm.