Hvem står bag CamCam?
Hvis du ønsker at købe lækre, tidsløse og bæredygtige produkter til dit barn og dig selv, kan du gå på opdagelse i Cam Cams store sortiment indenfor babyudstyr, tekstiler og tilbehør til hjemmet og børneværelset. Herunder kan du læse om Cam Cams værdigrundlag, designudtryk og produkter.
Bæredygtige produkter
Hos Cam Cam er der stort fokus på, at deres produkter skal være bæredygtige – og her tænker de ikke kun bæredygtighed i betydningen bæredygtigt fremstillet. Det er naturligvis vigtigt at materialer og produktionsforhold er miljørigtige. Men det er også vigtigt, at produkterne holder både kvalitetsmæssigt og designmæssigt. Når de gør det, har vi som forbrugere lyst til at beholde dem så længe som muligt, hvilket er et vigtigt led i den bæredygtige tankegang. Det er et vigtigt element i hele Cam Cams værdigrundlag, at tænke på, hvordan vi passer bedst muligt på jorden, så de næste generationer kan overtage den i god stand. Og det er vigtigt, at især vores børn er i kontakt med økologiske materialer fra de er babyer og dermed undgår nærkontakt med giftige kemikalier i dagligdagen.
Designudtryk
For at fremstille bæredygtige produkter i betydningen produkter med en lang levetid, har Cam Cam valgt at holde sig til det enkle og minimalistiske designudtryk, der kendetegner skandinavisk design. På den måde opnår Cam Cam, at deres kvalitetsprodukter kan passe ind i mange forskellige hjem. De flotte puder og plaider holdt i et nedtonet farvespektrum og med et quiltet mønster vil være et velkomment indslag i rigtig mange hjem. De søde produkter til børn ligeledes i dæmpede farver vil gøre sig på ethvert børneværelse. Ønsker man at dyrke Cam Cams design dna, kan man vælge at indrette hele børneværelset med deres produkter. De har både yndige tapeter, stjernepuder, plaider og skønt sengetøj til børnenes senge.
Baggrund
Cam Cam er ejet af arkitekterne Sara Giese Camre og Robert Warren Paulsen. Som arkitekter har de stor forståelse for, at de omgivelser vi er i påvirker os – også som babyer. Derfor skaber de produkter, der er rolige i farveholdning og formsprog, så du kan skabe harmoniske miljøer til dine børn. Mange af produkterne er lavet af tekstil, og der lægges vægt på at stimulere den taktile sans sammen med den visuelle.
Økologisk legetøj
Cam Cam lægger stor vægt på at deres produkter så vidt muligt er økologiske. Det gælder også deres legetøj både til baby og junior. Ud over at være økologisk er produkterne certificeret med enten OCS eller GOTS. Når produkter har disse certificeringer betyder det, at der er tænkt både på arbejdsforhold, miljøet og hvilke materialer, der benyttes. Hos Cam Cam kan du både købe legetøj til de helt små for eksempel søde barnevognskæder, poetiske mobiler og rangler samt andet aktivitetslegetøj. Til junior kan man købe forklæder, fine dukkelifte og dukkesenge samt sengetøj til dukkerne.
Tapeter til hjem og værelser
Cam Cam har udviklet en kollektion af tapeter til hjemmet. De er lette og lyse og de blomstrede tapeter giver et romantisk og lidt nostalgisk udtryk til rummet. De passer godt til børneværelser og især kan man ved at kombinere dem med Cam Cams andre produkter få skabt et roligt, nedtonet men smukt værelse. Tapeternes farver er naturligvis holdt i farvetoner, der står smukt til deres sengetøj af økologisk bomuld.
<h3<sengetøj til=”” hele=”” familien<=”” h3=””> </h3<sengetøj>
Sengetøjet fra Cam Cam er naturligvis af økologisk bomuld. Det fås i mange sofistikerede men beroligende farver og mønstre. Der er både det helt enkle og det mere romantiske. Så man kan vælge at hele familien sover i det samme mønster eller man kan hver især have et yndlingsmønster. Med sengetøjet fra Cam Cam er det let at skabe harmoni i soveværelset. Mønstrene fra sengetøjet går igen i mange andre produkter, hvilket bare øger et hjems harmoniske udtryk.